• Toke F. Nyborg

Pilotprojekt i Bolivia resulterer i regnskov under formel beskyttelse

Støtte til territorialforvaltning, oplysning og udvikling af små virksomheder baseret på bæredygtig udvinding af naturligt forekommende junglebær og -nødder har resulteret i 30.000 ha regnskov i dag er under formel kommunal beskyttelse


Foto: Toke F. Nyborg


Dybt inde i Amazonas i den nordvestlige del af Bolivia på grænsen til Brasilien og Peru ligger landsbyen Trinchera. Et lille samfund på blot 30 familier som lever af skoven. Trinchera adskiller sig ikke fra de mange andre landsbyer i Bolivias nordligste og mest skovrige region. Små farvede huse omgivet af skov hvor familierne ernærer sig af skovens ressourcer. 100.000 km2 skov dækker 80 procent af regionen, hvilket svarer til et areal to gange Danmarks størrelse.


Områdets store naturrigdom er kilden til både velstand og konflikter. Koncessioner og minedrift har sat sine tydelige spor i landskabet, som firkantede ar i det grønne skovdække, og et virvar af økonomiske og politiske interesser har de senere år sat fart på afskovningen af både kommunalt ejet skovområder og nationalparker. Men i Trinchera, som i mange andre landsbyer, har skoven fået lov at stå. Familierne i det lille landsbysamfund samler og sælger junglebær, som findes naturligt i regnskoven i stedet for at producerer tømmer eller omlægge til landbrug:


- Jeg var i starten skeptisk, men er blevet overrasket over, hvor stort et marked der er for blandt andet açaí-bær, forklarer Juan Mendoza, som lever af indtjening fra salg af de små sort regnskovs-bær. Han supplerer salget fra açaí-bærene med salg af andre frugter fra junglen, som kan høstes på andre tidspunkter end açaí. På den måde kan Juan og hans familie fastholde en relativ jævn indtjening året rundt på trods af udsving i klima og marked.


SUPER FOOD FRA JUNGLEN


Junglebær som açaí (Euterpe oleracea) og Majo (Oenocarpus bataua) er populære grundet deres lave fedtindhold og høje indhold af vitaminer. Junglebærerne går derfor også under navet ’super food’. Men trods efterspørgslen på junglebær er adgangen til de forskellige nationale markeder komplicerede og kræver en stæk producentorganisering blandt de mange landsbysamfund hvis hovedindtægtskilde stammer fra udvinding af ikke træbaserede skovprodukter (forkortet NTFP efter den engelsk betegnelse Non-Timber Forest Products).


Via den lokale partner ACEAA og med finansiering fra CISU støtter EAA derfor et projekt, som skal forbedre lokalsamfundenes levevilkår gennem træning i territorialforvaltning, studier af udbyttepotentiale for palmefrugter og organisering af landsbysamfundene i producent-foreninger. Producentforeningerne samarbejder om at indsamle, forarbejde, opbevare og transportere junglebærerne til markeder i nærområdet og til forskellige virksomheder i de større byer i Bolivia, som fremstiller is og jucie af bærene. Kontakterne til aftagere af junglebær er etableret gennem projektet og en kontinuerlig indsats for at promovere produkterne på messer.


Selve indsamlingen af junglebær kræver samarbejde på tværs af landsbyerne. Fra bærerne skæres ned fra de høje palmetræer, til de skal forarbejdes, må der ikke gå mere end 12 timer. Derefter skal bærrene være renset og lagt på køl. Det har krævet store investeringer i maskineri og køle-faciliteter gennem en årrække.


AÇAÍ REDDER AMAZONAS


Trinchera og de omkringliggende samfund kan i dag producere ca. 1,5 tones açaí-bær om dagen, hvilket har skabt en økonomisk indtægt til familierne, som i den grad har givet et incitament til fortsat at bevare skoven – noget som indbyggerne i Trinchera længe har kæmpet for:


- Vi har nu fået papir på, at vores landsby og nabolandsbyerne er beskyttet område, hvor vi selv bestemmer, hvilke af skovens ressourcer, der skal bruges. Det gør det muligt for os at sige nej til mineselskaber, og andet som vil kunne ødelægge vores livsgrundlag, forklarer Juan Mendoza.


Det beskyttede område ligger mellem to andre områder, som ligeledes er under formel beskyttelse. EAA/ACEAA-partnerskabet er således lykkedes med en af alliancens fremmeste visioner om at skabe naturkorridorer i Sydamerika, som forbinder og beskytter biodiversitets-

hotspots.





13 visninger